Hjemmeside for Staulund-Nygaard familien

Så er vi i gang med en ny hjemmeside. Det er efterår og året er 2014. Hjemmesiden skal hovedsageligt tage udgang i min slægtshistorie. Deraf navnet StaulundNygaard.

Staulund og Staulundgaard er en lille klynge gårde og huse i Midtjylland. Et par kilometer fra byen Haderup og indlemmet i Haderup Sogn. Sognet ligger midt imellem byerne Holstebro i Vest, Skive i Nord, Viborg i Øst og Herning i Syd.

Området hvor Staulund ligger hørte tidligere til bysamfundet Feldborg, eller rettere Neder Feldborg. Staulundgaard blev sent i 1700-tallet tilbygget med en ny gaard: Nygaard.

Jeg er en Nygaard.

Slægten på min mors side kommer fra Neder Feldborg og Staulund området med en afstikker til Hammerum mellem Herning og Ikast.

Min fars slægt kommer både fra Neder Feldborg området og Fyn. Primært I Rolsted/Rolfsted Sogn og gårdene i Ferritslev. Disse samfund ligger lidt syd for vejen mellem Odense og Nyborg. Men det er en anden historie.

Ved at benytte menuen ovenfor kommer du videre.